Min mand fortalte mig en anekdote forleden, som satte noget i bevægelse i mig. Både omkring mindset – og omkring det at drive en virksomhed.

Vi er i øjeblikket på en månedlang roadtrip rundt i Spanien og har de seneste fire dage boet i det skønneste rækkehus ved havet. Her har været SÅ smukt og fredfyldt.

Forleden fik vi en ny nabo – en børnefamilie – og så gik det op for os, at det her ikke er et rækkehus - men en lejlighed med en overbo. Og her er ret lydt.

Vi kunne høre hvert et plask og hvin under aftenbadet.
Vi var tilhørere til hver konfliktfyldt bid under aftensmaden.
Og … barnet sov ikke om natten.

Og jeg må indrømme: Jeg gik ret hurtigt fra “lykke og idyl” til “sur gammel dame”.

Det, der egentlig ramte mig, var ikke støjen. Det var min egen reaktion. Den der snigende irritation. Den indre dom. Den lille stemme, der syntes, at de forstyrrede min fred.

Og så kom anekdoten fra min mand.

Clint Eastwood fortalte i et interview (i forbindelse med filmen The Mule), at hans ven Toby Keith spurgte ham hvordan han undgik at blive gammel (han var 88 år på dét tidspunkt).

Eastwood svarede: “I just don’t let the old man in.”

Jeg elsker den sætning.

For mig blev “den gamle mand” til “den sure gamle dame”. Den del af mig, der bliver smålig. Irriteret. Lukket. Energiforladt. Og jeg mærkede faktisk en lille skam over, hvor hurtigt hun var dukket op.

Men vigtigere endnu: Jeg mærkede, at jeg havde et valg.

Jeg kunne lade hende flytte ind og definere min sidste dag på dette smukke sted.
Eller jeg kunne tanke op i mig selv.

Så jeg satte musik på. Bryggede en kop kaffe. Satte mig med min notesbog. Og besluttede mig for ikke at lade “den sure gamle dame” styre.

Hvad kan det have af betydning for dig som virksomhedsejer?

Alt.

For når vi driver virksomhed, er vi jo selv vores vigtigste energikilde.

Vi kan ikke undgå:

  • Den kritiske indre stemme
  • Impostertrolden
  • Sammenligninger med andre
  • Andres råd og spørgsmål
  • Kundens irritation
  • Markedets støj

Spørgsmålet er ikke, om de dukker op.

Spørgsmålet er:
Lukker vi dem ind som styrende stemmer – eller registrerer vi dem og vælger bevidst?

Som virksomhedsejer er det ikke kun mennesker, vi lukker ind.
Det er også mindset. Stemninger. Fortællinger.

Hvem og hvad får lov at bo i din forretning?

  • Frygten for ikke at være god nok?
  • Irritationen over konkurrenter?
  • Følelsen af hele tiden at være bagud?

Eller modet til at vælge selv?
Roen. Retningen. Bevidstheden.

Jeg vil øve mig mere.

Ikke i at være perfekt. Men i at opdage, når “den sure gamle dame” har sat sig ved bordet.

Og så tage et bevidst valg.

Hvad med dig?

Hvem banker på hos dig indimellem? Og hvad gør du, når du opdager, at nogen – eller noget – er ved at tage din energi?

Måske handler det i virkeligheden om at passe virkelig godt på, hvem vi lukker ind.

Både i vores hjem. Og i vores forretning.

Nu vil jeg gå ud og øve mig yderligere ved at studere dette smukke træ, som er lige på nippet til at springe helt ud: