Vi havner alle i mellemrum.

  • Ordretørke.
  • Sygdom.
  • En opsigelse.
  • Et forhold der slutter.
  • Et kapitel i livet der lukker.

Mellemrummet er den periode, der går fra noget godt slutter – til noget nyt godt begynder.

Vi er desværre ikke altid herre over, at det gode slutter - og heller ikke altid over, hvornår det næste gode starter.

Men vi har næsten altid indflydelse på én ting: hvad vi selv gør i mellemrummet.

Ofte kan vores handlinger være med til at forkorte perioden.

Ikke altid. Men ofte.


Eksempel fra arbejdslivet: Du bliver sagt op.

Scenarie A:
Du gør det, Jobcentret beder dig om. Sender et par ansøgninger hver uge og håber på det bedste.

Scenarie B:
Du beslutter dig for, at jobsøgning nu er dit nye arbejde. Et fuldtidsarbejde.

Du finder et sted uden for hjemmet, hvor du møder ind hver dag kl. 8 og går hjem kl. 16. I det tidsrum er du 100 % dedikeret til aktiviteter, der kan bringe dig tættere på dit næste job. Ikke noget doomscrolling. Ikke noget med at hente pakker eller drikke kaffe med familie og venner. Og ingen frisørtid midt på dagen. Du foretager dig kun aktiviteter, der på en eller anden måde kan føre til næste mulighed. (Træning eller andre ting der giver energi og overskud tæller i min optik også som jobsøgning).


Eller sygdom: Du – eller en du holder af – bliver syg.

Scenarie A:
Du møder op til de behandlinger og tilbud, du får.

Scenarie B:
Du begynder også selv at undersøge mulighederne. Du læser, taler med folk, arbejder med kost, bevægelse og søvn. Måske hyrer du en kostvejleder eller personlig træner. Måske opsøger du psykologhjælp, mindfulness eller alternativ behandling. Du bruger mere tid i naturen og sammen med mennesker og aktiviteter, der giver energi.


Ordretørke kan også være et mellemrum: Telefonen ringer ikke, og indbakken er stille.

Scenarie A:
Du håber det går over. Opdaterer mailen igen og igen og ser hvad andre laver på sociale medier.

Scenarie B:
Du handler: skriver flere nyhedsbreve, er mere aktiv i SoMe, opdaterer hjemmesiden, opsøger selv dine relevante relationer og kontakter nye mennesker. Du optimerer - og investerer: i nye tiltag, i ny viden eller i hjælp.

Mine egne mellemrum

Jeg har også selv stået i flere mellemrum. Fx da jeg pludselig fik angst for at undervise i 2019.

Det var et giga problem, fordi undervisning udgjorde størstedelen af vores virksomheds indtjening mens min partner i virksomheden skrev phd. på universitet.

Jeg var nødt til at stoppe med at undervise fra den ene dag til den anden = nærmest ingen indtægter.

Så min mand og jeg tog vores sønner med til en lille ø i Thailand i et par måneder. Vi havde brug for luft og afstand. Mens vi var der, gik det op for mig, at jeg bestemt ikke ville stoppe med at undervise og rådgive. Tværtimod. Selv hvis jeg skulle gøre det gratis ved siden af et studie, ville jeg stadig gøre det.

Så spørgsmålet blev ikke om jeg skulle fortsætte – men hvordan.

Hvis jeg ikke kunne undervise fysisk, måtte det blive online. Så da vi kom hjem, investerede vi omkring 400.000 kr. i direkte omkostninger - og jeg brugte 10 måneder på at producere 4 omfattende grundkurser, med al vores akkumulerede viden og etablere en abonnementsforretning.

Vi var ekstremt heldige: alt blev færdigt lige da Covid-19 ramte. Dvs. da hele verden pludselig skulle arbejde hjemmefra, stod vi allerede klar med en onlineløsning. Det blev i praksis det, der hjalp os gennem pandemien.

Jeg stod faktisk også i et mellemrum her i starten af 2026. Da jeg solgte min andel i Institut for Kundetyper, vidste jeg godt, at jeg ville fortsætte som selvstændig. Jeg vidste også, at jeg ville beholde hjemmesiden og stort set samme sortiment – og jeg vidste at jeg ville arbejde endnu mere praktisk med mine kunder. Så de store linjer var lagt.

Alligevel befandt jeg mig i et mellemrum:

  • fra at have haft en partner i 12 år til at være alene om alle beslutningerne
  • fra at have arbejdet med fokus på teori og forskning til at arbejde endnu mere praktisk
  • fra at det handlede om at udvikle, investere og vækste - til at erkende at metoden nu er fuldendt og det er tiden til at høste af alt det vi har lært og opbygget
  • jeg skulle "lægge institut-stemmen" bag mig og genfinde min egen stemme
  • jeg skulle formulere min nye retning og sortiment sådan helt konkret

Så min mand og jeg tog på roadtrip til Spanien. Vi havde ikke en fast plan eller bagkant. Han medbragte sin cykel og var helt åben over for at tage hver dag, som den kom.

Jeg kørte ikke en eneste kilometer selv. Fra passagersædet kunne jeg derfor tage computeren frem, når jeg var inspireret - og arbejde, når det gav mening. Møder og undervisningsopgaver, kunne jeg planlægge hen ad vejen. Intro- & afklaringsmøder kunne sagtens foregå på farten. Resten af tiden var jeg bare til stede og vi nåede også at få en masse inspiration og gode oplevelser i bl.a. Barcelona, Valencia, Calpe, Granada, Cordoba, Bilbao, San Sebastian og Paris.

Da vi nåede til dette sted (billedet), kunne jeg mærke at mellemrummet var ovre - og det var på tide at vende hjem.

Det blev til 7000 km. i alt og turen gav mig netop den ro og det rum, jeg havde brug for. Langsomt var tingene faldet på plads uden, at jeg skulle forcere noget. Min strategi blev tydelig af sig selv. Mit nye produkt – Sparringsforløbet – tog form. Og jeg nåede endda at lancere og sælge det første hold (af hjertet tak for den tydelige respons jeg fik).

Jeg begyndte at skrive igen. Blogindlæg. Nyhedsbreve. Tanker. Fik sågar lyst til at dele i sociale medier igen. Og fik startet min kommende Facebookside.

Det allervildeste var da I (mine læsere af både bloggen og nyhedsbrevet) begyndte at svare mig igen. I flere år havde det ellers mest været envejs-kommunikation, når vi skrev til jer som et Institut. Men pludselig svarede I mig. Flere ringede sågar med jeres svar. Og flere tilbød at være referencer. En konferencebooking blev det også til. Og flere nye kunder og samarbejder. Jeg er meget taknemmelig.

Da vi kom hjem føltes det - både bogstaveligt og i overført betydning – som om vi havde forkortet mellemrummet fra vinter til forår. Og fra fortid til fremtid.


Dit eget mellemrum?

Mellemrum kan føles ubehageligt. Det er uvishedens rum. Det er der, hvor det gamle ikke længere fungerer – og det nye endnu ikke helt har vist sig.

Men det er også et sted, hvor der ofte er mere handlefrihed, end vi tror. Når noget stopper, opstår der nemlig også plads. Til at tænke, justere kursen og gøre noget andet end det, man plejer.

Spørgsmålet er ikke kun, hvornår det næste kapitel begynder, men også:

Kan vi selv gøre noget, for at forkorte mellemrummet?

Og nogle gange er det svært at se, hvad næste skridt er, når man selv står midt i det.

Hvis du selv befinder dig i et mellemrum, som handler om din forretning, kan det være hjælpsomt at vende det med én, der er vant til at hjælpe mennesker videre derfra.

Måske starter det bare med en uforpligtende telefonsamtale: Skriv til mig, hvis jeg skal ringe dig op.