For nylig deltog jeg i et netværksmøde hos Relationsfabrikken (mere specifikt hos Netværk.NU ved den dygtige facilitator Per Hedegaard-Andersen).

Det blev et af de møder, der bliver siddende lidt længere end de fleste.

Her mødte jeg blandt andet en kvinde, som satte ord på noget, jeg godt kendte intuitivt, men ikke tidligere havde haft et klart sprog for: begreberne frontstage og backstage.

Frontstage er det, vi viser udadtil (og som andre let kan se).
Backstage er det, der foregår bagved (bag kulisserne. Eller som jeg oversatte det til i mit hoved: Det ægte).

Det særlige ved mødet var, at næsten alt foregik backstage. Omkring 99 %. Det var bemærkelsesværdigt, ikke mindst fordi vi ikke kendte hinanden på forhånd. Der var meget lidt iscenesættelse og meget lidt behov for at fremstå på en bestemt måde.

Jeg er notorisk dårlig til at huske navne, og da mødet sluttede, kunne jeg ærligt talt ikke huske dem alle, selvom vi kun var fem deltagere.

Men jeg glemmer ikke menneskene - og jeg glemmer ikke det, de delte.

Det har gjort det let og naturligt at tage kontakt efterfølgende. De har allerede et stort forspring, hvis jeg en dag får brug for det, de kan – ikke fordi de solgte sig selv, men fordi de gav sig selv: De åbnede døren til backstage.

Når frontstage fylder for meget

Mødet satte gang i nogle refleksioner. Særligt om hvor meget tid vi – især i marketing og kommunikation – bruger på at polere frontstage:

  • logo
  • billeder
  • tekster
  • bilen
  • titlen
  • og alt det, der signalerer noget udadtil

Og lad mig være helt klar: Det er vigtigt. Frontstage er ofte det første, man møder – og nogle gange det eneste, der afgør, om relationen overhovedet udvikles. Og stikker Frontstage i alle retninger, kan det udover et tabt første-øjebliks-indtryk give langvarig afsmag.

Men det kan blive værre endnu: Hvis det, der findes backstage, ikke matcher det, man lover frontstage, så holder det slet ikke. Før eller siden opstår der en skuffelse. En dissonans. En fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Og måske i form af et brudt samarbejde. Dårlig omtale. En negativ anmeldelse... ja sågår i en erstatningssag.

Der hvor det giver mening

Det, jeg i virkeligheden hjælper mine kunder med, er at skabe overensstemmelse. At sikre, at det, man viser udadtil, også er det, man møder som kunde, samarbejdspartner eller menneske (selvfølgelig indenfor de grænser, der er relevante).

Når der er sammenhæng mellem frontstage og backstage, kan der opstå:

  • Tillid.
  • Tilfredshed.
  • Loyalitet.

En sidste erkendelse, mødet gav mig, var også personlig: Nogle mennesker viser aldrig andet end frontstage – eller i værste fald et konstrueret, falsk frontstage. Dem har jeg ikke lyst til at arbejde med.

Det var også en vigtig afklaring.

Giver Frontstage og Backstage også mening hos dig? Er overbevist om at begreberne kan foldes ud på mange flere måder.