Så blev det officielt: I dag udtrådte jeg af Institut for Kundetyper. Her kommer forklaringen.
(NB: Historien giver kun mening, hvis du har kendskab til metoden om Emotionelle Kundetyper®️, som jeg har været med til at bygge op fra bunden de seneste 12 år).
Sanne og jeg byggede i 2013 en jolle 👯 drevet af fælles nysgerrighed og lyst.
Her 12 år senere stod vi med et krydstogtskib med plads til +10.000 gæster, som senest også har sejlet i udlandet. På vejen har vi fået ros, anerkendelse og sågar vundet priser, men vi har også navigeret gennem storme, en pandemi, søsyge og kæntringsforsøg.
Det har gjort os mere robuste, erfarne og givet os masser af ballast – som jeg nu også ønsker at bringe i spil på flere måder.
Opgaver og roller har skiftet undervejs. Mange dygtige mennesker har hjulpet til: kæmpestort tak til alle jer, der har hjulpet os hertil 👏🏼👏🏼👏🏼
De seneste år har jeg arbejdet mest på broen som kaptajn og i maskinrummet: sørget for, at alt kører, at vi investerede i opgraderinger, automatiseringer og AI – og at skibet i dag sejler stabilt.
Nu er maskinrummet i topform – og masser af opgaverne kører som smurt.
Det har givet mig tid til at træde ud på dækket – i solen – og mærke efter, hvad jeg egentlig allerhelst vil.
Det, jeg fandt frem til, er, at jeg ønskede at sejle videre med:
👉🏼 Hjemmesiden 𝗞𝘂𝗻𝗱𝗲𝘁𝘆𝗽𝗲𝗿.𝗱𝗸
👉🏼 Hele læringsplatformen med webshoppen og produkterne
👉🏼 Kundetypeuddannelsen
👉🏼 AI-kundetypeassistenterne
Resten ville jeg gerne slippe ansvaret for. Derfor har jeg besluttet, at det er det helt rigtige tidspunkt at sejle videre i mit eget skib: indregistreret ILUMGADE ApS - men går under navnet Kundetyper.dk.
Her vil jeg gerne endnu tættere på:
👉🏼 Solo-selvstændige
👉🏼 Ejerledere
👉🏼 Konsulenter
👉🏼 Rådgivere
Kort sagt: 𝗯𝗲𝘀𝗹𝘂𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝘀𝘁𝗮𝗴𝗲𝗿𝗲 𝘀𝗼𝗺 𝘀ø𝗴𝗲𝗿 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗻, 𝘃æ𝗿𝗸𝘁ø𝗷𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝘀𝗽𝗮𝗿𝗿𝗶𝗻𝗴.
Udover Kundetyper.dk har jeg også genoplivet min helt egen båd – ILUM GADE ApS – som jeg havde, før jeg mødte Sanne. Her vil jeg blogge og fortsætte med at være uvildig sparringspartner. Noget, jeg har gjort gennem alle årene, men gjort lidt under radaren.
Jeg har også sagt tak ja til at sidde i Advisory Board, indgået en række nye samarbejder og vil lave mere bestyrelsesarbejde.
Sanne overtager formelt kaptajnskasketten i IFK – og har valgt at give dét skib et nyt blåt navn: BuyLogic.dk Jeg er sikker på, at det vil komme både vores +100 Kundetypeuddannede og især større bureauer, organisationer, myndigheder og større virksomheder til gode og ønsker Sanne den bedste vind fremover.
Jeg er stolt af og taknemmelig for, at vi nu begge kan sejle videre med hvert sit skib, der er præcis som vi hver har ønsket os.
Hvis du har lyst til en kaffe, en gåtur eller sparring – så sig til.
Jeg glæder mig til det nye, der venter 🌞🚤
(Billedet tog jeg fra et krydstogtskib i Miami)
Alle indlæg
